Efter at vi har samlet alle deltagerne op, kører vi over Storebælt og fortsætter via Øresundsbroen til Sverige.
Vi skal med færgen fra Ystad, som gående passagerer, og ved ankomst til Rønne venter Aakirkeby Turistfart, som kører til hotellet (Bagage medbringes ombord). Indkvartering og middag på hotellet om aftenen.
Formiddagen er til egne oplevelser i området omkring hotellet. Om eftermiddagen vil der være en arrangeret ørundtur med bus.
Aften afslutter vi med en fælles middag på hotellet.
3., 4., og 5., dag: Folkemødet
De kommende tre dage er dedikeret til Folkemødet. Efter morgenmaden hver dag kører bussen mod Folkemødet i Allinge. Her får du rig mulighed for at deltage i en bred vifte af arrangementer, oplæg, workshops og debatter med deltagelse af politikere, borgere og erhvervsfolk.
På pladsen er der et stort udvalg af madboder og barer. Udover Allinges faste restauranter er der også flere lækre pop-up spisesteder. Rejselederen vil uddele en tidsplan, så du ved, hvornår bussen kører tilbage til hotellet.
Der vil være masser af muligheder for at deltage i forskellige foredrag og koncerter eller blot nyde den gode stemning på Folkemødet (torsdag og fredag vi lidt længere på pladsen og spiser aftensmad på egen hånd).
Dagen er kommet, hvor vores tur nærmer sig sin afslutning, og vi får de sidste oplevelser med inden det bliver tid til at sige farvel til Bornholm. Ved aftentide vi tager færgen tilbage til Ystad. Vi forventes at være hjemme ved vores opsamlingssteder sidst på aftenen og henad på natten.