Dagsprogram

  • 1. dag: Afrejse og ankomst til Bornholm

    Efter at vi har samlet alle deltagerne op, kører vi over Storebælt og fortsætter via Øresundsbroen til Sverige. Vi skal med færgen fra Ystad, og når vi ankommer til Rønne, fortsætter vi mod Bornholms østkyst og vores ferielejligheder.

  • 2.-4. dag: Folkemødet

    De kommende tre dage er dedikeret til Folkemødet. Hver dag kører bussen mod Folkemødet i Allinge. Her får du rig mulighed for at deltage i en bred vifte af arrangementer, oplæg, workshops og debatter med deltagelse af politikere, borgere og erhvervsfolk.
    På pladsen er der et stort udvalg af madboder og barer. Udover Allinges faste restauranter er der også flere lækre pop-up spisesteder. Rejselederen vil uddele en tidsplan, så du ved, hvornår bussen kører tilbage til din ferielejlighed. Der vil være masser af muligheder for at deltage i forskellige foredrag og koncerter eller blot nyde den gode stemning på Folkemødet.

  • 5. dag: Hjemrejse

    Dagen er kommet, hvor vores tur nærmer sig sin afslutning, og det er tid til at sige farvel til Bornholm. I bliver hentet ved jeres ferielejligheder, og vi kører til Rønne, hvor vi tager færgen tilbage til Ystad. Vi forventes at være hjemme ved vores opsamlingssteder hen på eftermiddagen.